Nåleøjet - Søndergård Torv
Nåleøjet – Søndergård Torv i Målev
Skulptur af Bjørn Nørgaard Professor, billedhugger.
Boldsen & Holm har i samarbejde med Bjørn Nørgaard visualiseret og projekteret Nåleøjet og springvandsbassin.
Skulpturen er ca. 5 m høj og 3 m i diameter, skulpturen består af 3 elementer, hovedformen, figurerne og fontænen.

Hovedformen er en parabelformet kegle, den er delt i to skaller med et mellemrum på ca. 30 cm som udvider sig forneden til et ”nåleøje”. Skallen mod vest er i matslebet sort granit. På ydersiden, er der 12 ovale fordybninger, skålformede som det kendes fra helleristninger, indvendigt er den blankpoleret. Skallen mod øst er i poleret rustfri stål indvendigt og udvendigt, her er på ydersiden 12 ovale forhøjninger.
Figurerne fremstiller 12 engle og 12 bæster, englene er i rustfri poleret stål og anbragt på den rustfri skal mod øst, en på hver forhøjning. Bæsterne er i bronze og anbragt på den sorte granitskal mod vest, en i hver fordybning. Hver figur oplyses individuelt af en lampe. Ellers er skulpturen kun oplyst indvendigt.

Gennem ”nåleøjet”. Nederst mellem skallerne går en granit bro tværs gennem skulpturen, fra bassinkant til bassinkant. Inde i skulpturen er der en fontæne af krydsende vandstråler så højt placeret at et barn kan løbe igennem, mens en voksen må løbe sammenbøjet for ikke at blive våd.


